Roskilde 07´

I en lille uges tid har det endelige program til årets Roskilde Festival været offentliggjort, og i en lille uges tid har jeg været inde og ude af festivalens hjemmeside i en langsommelig tilvændingsproces. Der er ingen David Bowie eller Flaming Lips i år, intet festfyrværkeri med Morrisey, Strokes, Raconteurs, Roger W. eller Bob D. som sidste år. Årets hovednavne er på det jævne til det kedelige, og i det brede midterfelt skal der mere end almindelig grundig research til før mit musikalske hjerte banker i utakt.

Blandt de tænkte hovedattraktioner må i år regnes Beastie Boys, Björk, Killers, Muse, Queens of the Stone Age, Red Hot Chili Peppers og The Who. Queens of the Stone Age og The Who har jeg ikke noget forhold til, og resten glimrer vel - Björk dog undtaget - med deres plademæssige uaktualitet. Det skal dog ikke forhindre mig i at forvente en fin lørdag aften i selskab med The Killers og tyve leisnere inden for vesten. Lidt ligesom søndag med Franz F. sidste år. Björk kunne jeg egentligt godt tænke mig at høre, men ligesom med Red Hot Chili Peppers ville jeg ønske, man kunne dreje tiden ti år tilbage.
The Killers

I mellemgruppen findes bands som hippe Arcade Fire, hypede Klaxons, Basement Jaxx, trælse Mika, My Chemical Romance og vel også Artic Monkeys, selvom læren fra sidste år må være at smide dem på Orange Scene, som de så alligevel er for små til. Jeg falder her med min dybere musikalske uvidenhed fuldstændigt igennem men springer nok med på Arcade Fire og Aberne. Og måske kunne man få noget sjovt ud af en eye-liner og en efterskolelejr til Klaxons og My Chemical Romance. Men jeg er dog langt fra overbevist, endsige forelsket.
Arkadekrigerne

Så i år må jeg (igen) ty til de mindre, men dog veletablerede, navne af mere eller mindre lokal herkomst. Og jeg glæder mig da også til Moi Caprice, Peter, Björn og John, Rhonda Harris, Suspekt, Timbuktu, og Sort stue med piratkor (alene pga. navnet) på campinsscenen.

Herudover har jeg besluttet mig for at årets nye nærstudie og bekendtskab bliver The Brian Jonestown Massacre, som jeg har hørt og læst så meget godt om. At jeg så garanteret misser dem, til fordel for en solid teltbrandert, er en helt anden sag.

Brian Jonestown Massacre

For nok handler Roskilde også om musik, men når de indre dæmoner forhandler ud på eftermiddagen, bliver musikken ofte taberen. Og så er det heldigt, at årets festivalprogram ingen vil efterlade tilbage med den store, dårlige samvittighed.