På tur!

Vi var et sted omkring Hadsten, da realiteterne begyndte at gå op for mig. Konduktøren så mistroisk på mig og spurgte, om det var Hadsten jeg skulle til, eller hvad jeg havde tænkt mig. ”Horsens,” svarede jeg prompte, som ville Hadsten ændre størrelse og beliggenhed ved udtalen af det magiske kodeord. ”Så er du vist galt på den kammerat. For vi er på vej til Ålborg.” ”Vist,” sagde han. Så var der måske stadig en mulighed? ”Og i øvrigt stopper vi ikke i Hadsten men først i Randers”. Mulighed forduftet


Et uventet ophold på Randers station er de færreste forundt. Har man måske nogensinde hørt om dengang, hvor dronningen sov et stop og vågnede i Randers? Eller om dengang hvor Erik Klipping fortsatte ligeud i stedet for at dreje til venstre ad Viborgvej? Nej, Randers station er for de få. Pragtfuldt! Dog kan Randers station vise sig en kende besværlig, når man nu har en aftale om at slå græsplæner i Horsens.

Og vi fik slået det første forårsgræs. Først hjemme på Toften og siden ude i kolonihaven. Kolonihaver er forrygende! Og måske går jeg en dag i bedstefars fodspor og anskaffer mig et stykke jord nær en ringvej. Så vil jeg sidde der til lyden af fuglesang og blafrende dannebrog med den helt store pose med æbler og min lommekniv og bare spise løs, til syren bruser i flæsket på mig. Og med solen bagende ned i mit rødmossede ansigt. Og så vil jeg berette om min vilde færden, og om dengang jeg nær var blevet fanget af røvere og banditter i Randers. Pragtfuldt!